Beredskabsplan

Beredskabsplan i A/B Lærkehegnet I  

Indledning 

Bestyrelsen har udarbejdet denne beredskabsplan for at sikre, at andelsforeningen kan håndtere uventede hændelser og minimere skader og tab på såvel personer som på foreningens ejendom.Ved at have en klar og handlingsorienteret plan kan vi sikre, at alle beboerne er trygge, og at der er en effektiv indsats i tilfælde af en krisesituation. 

Formål og anvendelse  

Formålet med beredskabsplanen er at skabe grundlaget for beboernes indsats med at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendommen og værdier i øvrigt. Idéen med planen er at sikre en hurtig og effektiv indsats, hvis der opstår problemer, som ligger uden for almindelige hændelser. Planen skal ses som et opslagsværk, der angiver, hvordan beredskabet skal forholde sig i en akut situation.  

Planen udleveres til alle andelshavere i foreningen. Derudover er beredskabsplanen tilgængelig på foreningens hjemmeside: Laerkehegnet.dk. 

Planens indhold  

Bestyrelsen er ansvarlig for udfærdigelse og vedligeholdelse af planen. 

Bestyrelsen er desuden ansvarlig for, at alle andelshavere har modtaget et eksemplar af planen. 

Bestyrelsen reviderer planen en gangårligt umiddelbart før Generalforsamlingen eller hvis omstændighederne tilsiger det. Den reviderede plan udsendes sammen med referatet fra Generalforsamlingen.  

Hvis bestyrelsen finder det nødvendigt at gennemføre øvelser relateret til planen, vil andelshaverne blive varskoet i god tid. Bestyrelsen har en forventning om, at alle andelshavere vil deltage aktivt i sådanne øvelser. 

Andelsforeningen har som bekendt ikke adgang til beskyttelsesrum. Her henvises til Greve Kommune. 

Nedenfor angives en oversigt over hvilke områder planen omfatter, og hvorledes den tænkes udført 

 

Beredskabsplanen kan omfatte følgende scenarier. Bemærk, at listen ikke er udtømmende – der kan være andre relevante forhold afhængigt af situationen:  

Vandskader – herunder rørbrud og indtrængende vand i boliger: 

Forsøg først at standse indtrængningen. Kontakt herefter Vagn (nr. 101) tlf. 23 62 91 01, eller Troels (nr. 113) tlf. 28 80 45 91.  Foreningens VVS er Lars Knudzen, der træffes på tlf. 20 87 86 68. Ved ikke akutte skader skal Bestyrelsen kontaktes før tilkald.  

Brand – inkl. hvem der kontaktes, og hvordan øvrige beboere advares: 

 

• Ring 112 (brand) med det samme. Oplys: A/B Lærkehegnet (adresse + nr.), hvad der brænder, om der er personer i fare 

• Red liv – men kun hvis det er sikkert: Hjælp personer ud. Luk døre bag dig for at begrænse røg og brand. 

• Varsl naboer: Bank på døre i nærmeste boliger/rækker og råb “BRAND”. Brug evt. fælles kommunikationskanal (SMS-/mail-/Facebookgruppe), hvis den findes. 

• Sluk kun hvis branden er lille og du har fri flugtvej: Brug håndslukker/brandtæppe. Brug aldrig vand på el-installationer eller friture/olie. 

• Evakuér ved røg/ukontrolleret brand: Forlad området hurtigt, hold dig lavt i røg, og saml på foreningens samlingspunkt for din gård (jf. afsnittet om evakuering/sårbare beboere). 

• Mød brandvæsenet: En beboer/bestyrelsesrepræsentant møder ved indkørsel og viser adgangsvej samt oplyser om eventuelle gasflasker, el-tavler og særlige risici. 

• Efter hændelsen: Gå ikke ind igen før brandvæsenet giver klar besked. Kontakt bestyrelsen og dokumentér skader (fotos) til forsikring/udbedring. 

Strømsvigt – hvad beboerne skal undersøge, og hvem der kontaktes:  

Kontakt Vagn (nr. 101) tlf. 23 62 91 01, eller Troels (nr. 113) tlf. 28 80 45 91. Andelsforeningens elektriker er Hjarsø El, der træffes på tlf. 50 13 10 13. Ved ikke akutte skader skal Bestyrelsen kontaktes før tilkald.  

Skybrud – særligt relevant ved kælderarealer:  

Beskriv eventuelle foranstaltninger, fx brug af sandsække, lukning af vinduer på fællesarealer mv. 

Stormvarsel – sikring af løse genstande og eventuel afspærring:  

Hvem har ansvar for at sikre fx havemøbler og afspærre områder ved fare, som løse tagsten. 

Røgalarmer (hvis installeret) – vedligehold og eftersyn:  

Angiv, hvem der er ansvarlig for kontrol af alarmer, og hvor ofte eftersyn foretages. 

Myndighedernes anbefalinger – f.eks. opbevaring af nødforsyninger:  

Myndighederne anbefaler, at alle husstande har mad og fornødenheder til 3 dage. Hvis man vil vide mere om, hvorledes man forbereder sig på en pandemi, cyberangreb, krise, terror eller nedbrud i forsyningsnettet har foreningen ”Folk og Sikkerhed” udgivet en pjece med titlen ”Hvad nu hvis?” som kan rekvireres hos Bestyrelsen. Den beskriver, hvorledes man med en lille indsats kan være godt forberedt. 

Andelsforeningen har desuden indkøbt en nødgenerator der forefindes i skuret ved nr. 75. Den kan anvendes til opladning af telefoner og andet mindre el udstyr (powerbank), men har ikke kapacitet til egentlig strømforsyning af andelsforeningen. Bestyrelsen er ansvarlig for at nødgeneratoren virker. 

Andelsforeningen har ligeledes indkøbt en større gasgrill, der kan anvendes til vandkogning eller madlavning i mindre omfang. Gasgrillen forefindes hos andelsforeningens formand i nr. 89. 

Sårbare beboere i krisesituationer – støtte til ældre og svækkede:  

Ved en eventuel evakuering samles beboerne ved haveformændenes m/k adresser: Gård 1: Diana nr. 21 Gård 2: Gitte nr. 35, Gård 3: Betina nr. 47, Gård 4: Kirsten nr. 85 Gård 5: Troels nr. 113 Gård 6: Lone nr. 147 Gård 7: Camilla nr. 171. 

Bestyrelsen har i samarbejde med haveformændene ansvaret for at alle beboere – herunder særligt de ældre og/eller svækkede – bliver hjulpet til en eventuel evakuering.